Justice
Design er egentlig bare noget jeg kalder min lille fritidsinteresse,
hvor jeg hygger mig med at lave forskellig slags grafik.
I mange år
har jeg elsket at nusse med computere - lige fra min Amiga 500 i 1995
til nu, hvor det er hjemmesider, billedbehandling og grafik, der kan
få mig til at sidde timevis foran skærmen.
Autodidakt
kan man godt kalde mig indenfor feltet - for det med slavisk at følge
et kursus samt læse brugsvejledning, det er jeg ikke så
god til - nej giv mig hellere god tid og en masse udfordringer til at
afprøve programmerne, så skal jeg nok få det lært.
Det er så
også sådan dette er startet - jeg havde brug for at øve
mig på noget reelt, og spurgte så rundt omkring om de ikke
manglede grafik til deres hjemmesider osv. Det har jeg nu lavet et godt
stykke tid nu, og da det tit tager tid og jeg tager det seriøst,
tager jeg nu en symbolsk beløb for det.
Jeg elsker
det - og har min helt egen stil, men laver også gerne ting efter
anvisninger ned til mindste detalje. Et godt foto kan få min fantasi
i gang og på gode dage, kan det give rigtig flotte resultater
synes jeg selv.
Jeg laver; link-bannere,
top-bannere til hjemmesider, grafik til forsider, andet grafik til hjemmesider
(knapper, billeder m.m.), visitkort, udstillingspræsentationer,
annoncer til blade osv osv.
Da det er en fritidsbeskæftigelse
kan jeg ikke love noget færdigt til en bestemt tid, men jeg kan
som oftest ikke lade være med andet end at gå i gang, og
ser mange forskellige opgaver som en udfordring. Hvis det er noget for
dig, så kan du kontakte mig. Find min mailadresse under "kontakt".
Mange hilsner
Mette