Vi mødtes i 1988 på Mettes farbrors kro.
Mette stod i bar og Jakob var kunde.. Vi har været forlovet
siden 9. juli 1989, men har bare aldrig fået taget os sammen
til at blive gift - nok mest fordi det skal være på den
helt rigtige måde - og det koster penge *GGG*. Børn er
det endnu heller ikke blevet til .. endnu :)
Vi bor i eget bindingsværks hus i forbindelse
med en lille by på Sydsjælland. Vi har marker hele vejen
rundt og nyder meget den store grund, der hører til huset.
Jakob har selv renoveret en del, og har et dejligt nyt værksted,
så han har et godt sted til alt sit værktøj m.m.,
som han går meget op i.
Jakob er reparatør på en virksomhed i
Præstø. Mette er i fleksjob, som kontorassistent på
hos politiet. Fleksjobbet er tildelt på grund af Mettes sygehistorie
med stress. Her er har hun været siden 1/10-04 og er meget glad
for det. Læs evt. Mettes stresshistorie
under linket "Stress".
Som set andetsteds kører vi begge motorcykel.
Vi er med i en klub, hvor vi kører sammen med andre motorcykelentusiaster
(en såkaldt "kaffe-klub" - ergo ingenting med rockere
at gøre). Klubben har et klubhus i Kalvehave, hvor vi tit er
nede - og Jakob er en aktiv del af bestyrelsen.
Jakob interesserer sig i sin fritid for sin Harley
Davidson, værktøj, parabol, computer m.m. Han elsker
alt med strøm i, der kan gøre livet nemmere. For tiden
er han som sagt ved at bygge, og det er et større projekt at
få til at hænge sammen. I mellemtiden har han en container
at have alle tingene i, og den nyder han at gå og rode i.
Mette bruger tiden sammen med alle de veninder hun
har, kattene, haven og rigtig meget tid foran computeren, hvor der
både spilles spil, men i høj grad også læses
om katte - især Maine Coon racen. Hun er med på flere
debatforas og elsker at lære nyt.
Ellers kan der siges om os, at vi er reelle mennesker,
der har det godt med at være hjemme i vores hus med vores elskede
katte. Engang imellem tager vi på ferie - dog mest i Danmark
i telt både på motorcykel og i bil. Vi er glade for at
være ude og opleve noget, men det er nu også dejligt at
komme hjem. Når vi engang får råd, er det vores
ønske at besøge Jakobs anden søster og hendes
familie i Canada (Montreal). de har været her flere gange, men
vi er endnu ikke nået til dem.
Det var lidt om os... hvis du mangler flere informationer
så spørg endelig løs!